Vi søger en maskiningeniør med stor erfaring i Autodesk Inventor

EDIT: Stillingsopslaget er ikke aktivt længere.

(In Danish)

DS Triple A/S er i rivende udvikling, og vi har travlt. Til vores kontor og fremstilling i Silkeborg søger vi en dygtig og engageret maskiningeniør til konstruktion og udvikling af komponenter og procesanlæg.

Du vil blive involveret i forskellige projekter mange steder i verden. Du vil være den primære tekniske kraft i både projekter og udviklingsopgaver men mest af alt, får ansvaret for fremtidig struktur i tegnesystemet. Har du øje for detaljer og flair for teknik, er det dig, vi søger.

Dine arbejdsopgaver

  • Dimensionering og konstruktion af kundetilpassede løsninger
  • Deltage i udviklingsforløb for standardanlæg
  • Udarbejdelse af produktionstegninger i Autodesk Inventor
  • Ansvarlig for Autodesk VAULT
  • Valg af komponenter og sparring med leverandører
  • Sparring med projektleder og produktion, både i Danmark og udlandet

Dine kvalifikationer

  • Du er maskiningeniør eller tilsvarende, gerne med håndværksmæssig baggrund
  • Du er ansvarsbevidst, kvalitetsorienteret og struktureret i dit arbejde
  • Du er motiveret for at dygtiggøre dig og udvikle din jobfunktion
  • Du er god til at kommunikere og samarbejde
  • Erfaring med konstruktion af procesanlæg
  • Gerne erfaring med styrkeberegning
  • Du behersker engelsk i skrift og tale, gerne tysk
  • Erfaren bruger af Autodesk Inventor og Autodesk VAULT
  • Lyst at springe på et tog, der kører stærkt, og gerne være med til at sidde på en af de forreste pladser

Vi tilbyder

  • En attraktiv branche i kraftig vækst
  • Et alsidigt job med stor personlig frihed under ansvar, i en velfungerende afdeling
  • Et job med faglige og personlige udviklingsmuligheder
  • Gode ansættelsesforhold, flekstid, sundhedsforsikring, bonusordning, firmapension m.m.

Tiltrædelse: Efter aftale

Ansøgningen sendes til Karsten Olesen (kho@dstriple.dk). Ansøgningerne behandles løbende.

Yderligere information om jobbet og virksomheden kan du få hos Karsten på mobil: 9123 0810.

Hent hele jobopslaget her: Download PDF

2018-08-10T14:11:44+00:00 Jan, 2018|

DS Triple A/S
F. L. Smidths Vej 9
8600 Silkeborg
Denmark

Tel: +45 87 22 11 11
Mail: sales@dstriple.dk